Såfremt du ønsker at høre mere om kommende arrangementer, er du velkommen til at rette henvendelse. Se Kontaktsiden


portræt

Foredrag/Koncerter

Opfinderfolket.

Koncert.
Tager udgangspunkt i min store berøringsflade med skæve eksistenser gennem årene. Henter inspiration i evnen til at overleve Livets sjove og svære og sære overraskelser. ”Menneske-viser” kan f.eks være: "Blomsterhviskeren. Cancerkrigeren. Lille du. Bomba Vandreben. Familie(v)Aner. Stjernekiggeren. En Ven. GrønlænderHans. Søren Søfarers Længsel. Når Gamle Mor får kæreste. Hverdagens mulighed. Mosekonens date. Rejs dig. Er du der, Gud?"
Min egen indre overskrift: Alle kan lære noget af hinanden. Alle kan altid hjælpe med et eller andet. Der er Lys i mørket. Du kan meget mere end du selv tror – og mindst det dobbelte af, hvad din mor tror... (smiley).

Koncertmesterliv eller hva´?

Foredrag/ Koncert.
Tager udgangspunkt i at være vokset op med Musikterapeut Margit Kampp som mor, Ejnar Kampps Tingluti, Sigvald Michelsens koncertmesterrolle i Danmarks Radio, og masser af klassisk musik og spændende mennesker undervejs. Er det livet? Foruden at være en personlig beretning og lidt af et tidsbillede fra 50´erne/ 60´erne, forsøger foredraget også at vende med deltagerne, hvordan vi bedst forvalter vore talenter – hvadenten de findes inden for musik eller ej.
Min egen indre overskrift: Alle kan noget, der bringer glæde. Brug det, du har. Find din indre spillemand frem. Faderen over alle fædre. Ikke alt, der glimrer, er guld.

Har nogen set, hvor jeg har lagt kærligheden?

Foredrag/ koncert.
Tager udgangspunkt i kærligheden til det enkelte menneske med baggrund som Diakon, flerårigt tværkirkeligt arbejde og uddannelse i Sjæle(om-)sorg og psykoterapi. Men ikke mindst tager foredraget udgangspunkt i de hjerteveje, som er tilgængelige for enhver, som søger. Tør bevæge sig ind omkring emner som: Er vi magtesløse overfor magtesløsheden? At betræde dybder og højder. At turde smerten for at kunne rumme glæden. Hvordan håndterer vi kærligheden i vores liv? At bevare humoren. At turde sandheden. At gro kærligheden på den hårde stengrund. At åbne sig friheden til Gud. At finde en vej, hvor ingen vej er. At finde sine egne sunde, indre ressourcer.
Min egen indre overskrift: Roserne vokse i dale. Hvor din skat er, vil også dit hjerte være. Redskaber til at kunne finde glæden - kan man træne i det? Er det virkelig sandt, at størst af alt er kærligheden? Hvor blev den af da den blev væk?

Brug musikken! Kan alle synge?

Amatørforedrag med musikeksempler og fællessang.
Introduktion til ”Klang-aftener” - hvad er nu det for noget!? Tager delvist udgangspunkt i Margit Kampps musikterapi, dels gennem 25 år med psykiatriske patienter/ Glostrup Nordvang, dels gennem arbejdet med børn og rytmik og musikforståelse. Hvad er det musikken er overmand i i denne digitale tidsalder? Kan vi overhovedet bruge musik til noget, hvis vi hverken kan synge rent eller spille et instrument? Lidt fakta om musik med globale og danske eksempler, lige fra Daniel Barenboim til Jeppe Åkjær.
Min egen indre overskrift: Fællesskab i det virkelige liv. Musik bygger broer. Brug det, du har. Fokus og hukommelse. Musik er ikke aldersbestemt. Hellere en ven i hånden, end ti på Facebook. Glæden ved musikkens fælleskab. Musikkens frirum.

Ro er godt, fred er bedre..

Meditativ koncert.
Tager udgangspunkt i den fred, bibelen taler om til mennesker og min erfaring med, at Gud mere er en person, end Han er en religion. Med sit nærvær og med vores åbenhed kan et møde finde sted, som bærer hverdagen ind i en ny skønhed og nye dimensioner. Lær at synge dine egne meditative sange eller nyd dem, der bliver sunget her. Nogle vil kalde det tilbedelse, andre ville kalde det lovsange.
Min egen indre overskrift: Et møde med Guds kærlighed – Egenoplevelser. I den fuldkomment accepterende kærlighed er det muligt at finde fodfæste påny –et frirum i en presset hverdag –et åbent åndedræt i levende live, et møde mellem Himmel og jord.

Andre eksempler

Om at være vokset op i Danmarks Radio og have mødt nogle store personligheder.
Om forvaltning af talenter. Hvordan plejer vi vort eget? Suppleret med egne sange/viser.

Et andet foredrag er om sære og sjove Livshistorier, inklusive min egen, set i musikkens lys.
Kombineret med egne sange/viser.

Et tredie foredrag handler om Den bønhørende Gud. Tusind eksempler på, at Gud er en levende, aktiv deltager i hverdagen hos den, som har opdaget, at kristendom er mere end en religion: Den er en person! Med en omsorg, der også kan rumme livets smerte. Modige sange undervejs.

-Fokus på sang: lad os synge sammen til Gud. Kan man lære at tilbede?

-Synger egne menneskeviser, med en lille kommentar knyttet til hver.

Undervisning og én-dagsseminarer med forskellige emner.

F.eks. hvori indgår egen viden/erfaringer omkring incest, og dette emne kombineret med lægende lovsang, og Guds underfulde værk i menneskers liv. Efterfølgende mulighed for at bede sammen.

Et andet seminar handler om udtryksmåder for kærlighed til Gud (-hvad siger bibelen om at danse for Herren, om tilbedelse, om lovsang osv) og masser af praktiske udfoldelsesmuligheder undervejs. Med plads til sjov og stille dybder undervejs.

Et tredie seminar handler om, hvad musikken gør ved os og ved vort samvær med Gud/ Mulighed for at praktisere sine egne bønner i sang. /Hvad er kristen meditation for noget? Efterfølgende mulighed for at bede sammen.

-Flere emner, gerne efter ønske, også med mulighed for at kombinere.
For eksempel inspiration til at skrive egne sange.

Deltager også i gudstjenester (er tværkirkeligt orienteret), hvor jeg indretter mig efter program og ønsker.